- blog post -
"Perfekt hundeejer"
Intention
En ting jeg oplever igen og igen – både hos mine kunder og hos hundeejere generelt – er følelsen af at være mentalt overvældet.
Ikke fordi man ikke elsker sin hund.
Ikke fordi man ikke gør sit bedste.
Men netop fordi man gør sit bedste, og stadig ikke føler det er godt nok.
Vi lever i en tid, hvor information er tilgængelig hele tiden. Der findes uendeligt mange artikler, videoer, meninger og metoder om hundetræning, adfærd, fodring, aktivering og “det rigtige valg”. Og selvom intentionen ofte er god, kan det hurtigt skabe mere forvirring end klarhed.
Information og støj
Mange hundeejere går rundt med en konstant følelse af at burde gøre mere og at burde vide mere. Og det er mentalt udmattende.
Det er helt naturligt at søge svar, når noget ikke fungerer. Men nogle gange bliver løsningen ikke bedre af mere information. Vi ender ofte, med at analysere alting: Er min hund under- eller overstimuleret? Træner jeg korrekt? Burde jeg gøre det anderledes? Betyder dette at min hund er stresset?
Hvis ikke vi lærer at filtrere de mange informationer, ender det med at blive støj og med sandsynlighed påvirke relationen til vores hund.
Sociale medier
Sociale medier kan være et fantastisk sted at hente inspiration og viden. Vi har i dag adgang til enormt meget læring, som tidligere var sværere at finde, og det kan være både motiverende og givende at følge andre hundeejere og fagpersoner.
Samtidig er det vigtigt at huske, at sociale medier også serverer alt. Du vil blive præsenteret for mange holdninger, mange metoder og mange “rigtige løsninger”. Det kan hurtigt skabe forvirring og tvivl, især hvis man begynder at sammenligne sig selv og sin hund med det, man ser online.
Bare fordi noget virker for andre, betyder det ikke nødvendigvis, at det passer til dig, din hund eller jeres hverdag. Derfor kræver det bevidsthed at bruge sociale medier på en sund måde – som inspiration, ikke som facit.
At søge hjælp
Du behøver ikke at kunne det hele selv. Der er en grund til, at hundetrænere, adfærdsrådgivere, dyrlæger og andre fagpersoner eksisterer. Hvis alle problemer kunne løses ved at se en video, ville behovet for disse professioner slet ikke være her.
At række ud efter hjælp er ikke et tegn på svaghed, men er et tegn på ansvar. Det kan være enormt befriende at få hjælp til netop dét, men har brug for. Fx en træner der kan hjælpe med præcis din udfordring, hvor der bliver taget hensyn til dig, din situation, din hund og alt derimellem.
Mindre pres, mere nervær
For mig handler et godt hundeliv ikke om at gøre alt “rigtigt”. Det handler om balance, en stærkt relation og nærvær.
En hund har ikke brug for en fejlfri ejer, og når vi slipper noget af presset, bliver der plads til at skabe bedre kommunikation og dermed en stærkere relation.
I bund og grund er hunde meget simple væsener. Alligevel ender vi ofte med, at gøre det kompliceret. Sandheden er, at der findes mange veje til at dække en hunds behov, og du behøver ikke følge dem alle. Bare fordi der findes hundrede forskellige måder at aktivere, træne eller stimulere på, betyder det ikke, at de alle er nødvendige – eller passer til dig og din hund.
Ofte er det enkle også det mest bæredygtige, men det kræver at vi tør skrue ned for kompleksiteten og i stedet fokusere på det, der faktisk virker i hverdagen.
Trends
Der opstår hele tiden nye trends i hundeverdenen. For bare få årtier siden, fandtes der ikke aktivitetslegetøj i alle regnbuens farver. Slow feeders, snusemåtter i forskellige sværhedsgrader og konstant nye koncepter for mental stimulering.
Alligevel husker jeg hundene fra min barndom som værende mere robuste og mere afbalancerede, end mange af de hunde, vi ser i dag. Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng, og det betyder heller ikke at alt nyt er dårligt – men det er værd at stoppe op og spørge sig selv, om vi nogle gange gør tingene mere komplicerede, end de behøver at være.
Hunde har ikke ændret sig fundamentalt, bare fordi trends har gjort det. Deres basale behov er stadig de samme, og når vi hele tiden jagter det næste nye, kan vi risikere at miste forbindelsen til det enkle – og netop dét, der ofte skaber mest balance.
Det handler ikke om, at aktivitetslegetøj i sig selv er forkert eller skadeligt. Jeg bruger blot dette eksempel, da det er noget vi sikkert alle kender til. Mange hunde kan have glæde af det, og brugt rigtigt kan det være et fint supplement. Men det er værd at stoppe op og stille spørgsmålet: hvem er det egentlig, der får mest ud af de trends, vi konstant bliver præsenteret for?
Der vil næsten altid være en bagtanke bag nye tendenser og produkter – ofte kommercielt. Hvis markedsføringen omkring fx aktivitetslegetøj kan få dig til at føle dig som en dårlig hundeejer, hvis du ikke ejer netop dette legetøj, så har folkene bag markedsføringen gjort deres arbejde rigtig godt. Det betyder ikke, at legetøjet er nødvendigt for din hunds trivsel. Det betyder blot, at vi som hundeejere skal blive bedre til at sortere i støjen og tage bevidste valg, der passer til vores hund og vores hverdag – fremfor at lade os styre af trends.
Back to the roots
Hunde har brug for naturen. De har brug for at bevæge sig. De har brug for at snuse, observere og bruge hovedet. Og de har brug for at sove og hvile. Hunde har behov, der skal dækkes, både fysiske, mentale og genetiske. Men de har ikke brug for at blive præsenteret for 117 forskellige former for stimulering hver eneste dag, for at trives.
Ofte opstår ubalancen ikke, fordi hunden mangler noget – men fordi vi som ejere kommer til at overkompensere. Vi vil så gerne gøre det rigtige, at vi ender med at fylde hverdagen med aktiviteter, opgaver og input, uden at stoppe op og spørge:
Hvad har min hund egentlig brug for? For mange hunde er svaret langt mere simpelt, end vi tror.
“Back to the roots” handler ikke om at gøre mindre, fordi man er ligeglad. Det handler om at gøre mindre, med mere bevidsthed. Om at vælge fra, så der bliver plads til det, der faktisk betyder noget.
Nogle vil nok kalde mig en oldschool hundeejer. Mine hunde har ikke aktivitetslegetøj i fancy farver. De spiser og drikker af helt almindelige skåle. Og størstedelen af deres mentale og fysiske behov bliver dækket gennem daglige gåture i naturen. Det betyder ikke, at jeg elsker dem mindre.
For mig handler det ikke om at tilbyde flest mulige former for stimulering, men om at dække deres reelle behov – og gøre det simpelt. Naturen giver dem bevægelse, ro, dufte, variation og mulighed for at være hunde. Den giver dem også pauser, hvor intet forventes af dem. Jeg træner dem for at gøre dem trygge i den verden, de lever i – og for at styrke vores samarbejde.
Ind imellem tror jeg, at vi forveksler kærlighed med kompleksitet. Som om det at være en god hundeejer kræver konstant aktivering, nyt udstyr og nye metoder. Men måske handler det i virkeligheden mere om at turde skrue ned. Om at vælge det fra, der skaber støj – både for hunden og for os selv.
Hvis jeg skal være den bedste hundeejer for mine hunde, betyder det at jeg vælger det, der giver dem balance – ikke det der ser mest rigtigt ud udefra. Og for os betyder det et liv, der er simpelt, forudsigeligt og rodfæstet i det, hunde altid har haft brug for.
Nogle gange er det mest omsorgsfulde valg ikke at gøre mere, men at gøre mindre, med større bevidsthed. Keep it simple.