- blog post -
"Perfekt hundeejer"
Jagten på den perfekte hundeejer
Jeg møder det igen og igen: følelsen af aldrig helt at gøre nok.
Ikke fordi man ikke elsker sin hund, og bestemt ikke fordi man er ligeglad. Men netop fordi man ønsker det allerbedste.
Mange hundeejere lever med en konstant følelse af, at de burde vide mere, gøre mere eller være bedre. Og selv når intentionen er god, kan den følelse udvikle sig til et mentalt pres, der langsomt tager glæden ud af det, der egentlig skulle være hyggeligt.
Mere information = mere klarhed?
Vi lever i en tid, hvor viden aldrig har været mere tilgængelig. På få minutter kan vi finde hundredvis af artikler, videoer og opslag om hundetræning, adfærd, fodring, aktivering og trivsel.
Er det en gave, eller er det en udfordring? For jo flere svar vi bliver præsenteret for, desto sværere kan det blive at mærke hvilke der faktisk giver mening for os.
Pludselig begynder vi at analysere alt. Er min hund understimuleret? Er den overstimuleret? Burde jeg træne mere? Burde jeg gøre mindre? Har jeg overset noget?
Det der startede som nysgerrighed, kan hurtigt udvikle sig til støj.
Sociale medier
Sociale medier kan være en fantastisk kilde til inspiration! Jeg lærer selv nye ting og bliver inspireret af mennesker, der deler deres erfaringer.
Men sociale medier viser os sjældent hele billedet. Vi bliver præsenteret for succes, veltrænede hunde, kreative idéer og mennesker der virker til at have styr på det hele.
Det er let at begynde at sammenligne, også selvom vi ikke engang ønsker at konkurrere. Vi vil bare gerne vil være gode hundeejere, men problemet opstår når andres løsninger begynder at føles som krav til vores egen hverdag.
Er kærlighed kompliceret?
Der opstår hele tiden nye produkter, metoder og trends. Nogle af dem er fantastiske – andre er mindre relevante.
Men når jeg ser tilbage på mit eget liv med dyr, er det sjældent de mest avancerede løsninger der har gjort den største forskel. Det er relationen, tiden sammen, roen, naturen og tilliden.
Mine egne hunde lever et forholdsvis simpelt liv. De har ikke alt det nyeste udstyr, og de bliver ikke aktiveret på hundrede forskellige måder – til gengæld får de lov til at være hunde.
De får lov til at bevæge sig, bruge deres sanser, hvile og indgå i et samarbejde, hvor der også er plads til pauser. For mig handler det ikke om at gøre mest eller mindst muligt – det handler om at gøre det, der giver mening.
Jeg tror ikke, løsningen altid er mere viden, udstyr, træning eller stimulering. Nogle gange tror jeg faktisk, at løsningen er det modsatte. At sortere, og turde stole lidt mere på vores egen dømmekraft og mavefornemmelse.
Hvad er en god hundeejer?
Jeg tror ikke, at en god hundeejer kan måles på antallet af træningsmetoder, aktivitetslegetøj eller kilometer gået. Jeg tror, det handler om noget helt andet.
Om at kunne se den hund, der står foran dig, om at forstå dens behov og om at turde vælge det, der giver mening for jer – også selvom det ser anderledes ud end hos andre.
For måske bliver vi ikke bedre hundeejere af konstant at forsøge at gøre mere – måske bliver vi bedre, når vi tør gøre mindre – med større bevidsthed.
Trends
Der opstår hele tiden nye trends i hundeverdenen. For bare få årtier siden, fandtes der ikke aktivitetslegetøj i alle regnbuens farver. Slow feeders, snusemåtter i forskellige sværhedsgrader og konstant nye koncepter for mental stimulering.
Alligevel husker jeg hundene fra min barndom som værende mere robuste og mere afbalancerede, end mange af de hunde, vi ser i dag. Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng, og det betyder heller ikke at alt nyt er dårligt – men det er værd at stoppe op og spørge sig selv, om vi nogle gange gør tingene mere komplicerede, end de behøver at være.
Hunde har ikke ændret sig fundamentalt, bare fordi trends har gjort det. Deres basale behov er stadig de samme, og når vi hele tiden jagter det næste nye, kan vi risikere at miste forbindelsen til det enkle – og netop dét, der ofte skaber mest balance.
Det handler ikke om, at aktivitetslegetøj i sig selv er forkert eller skadeligt. Jeg bruger blot dette eksempel, da det er noget vi sikkert alle kender til. Mange hunde kan have glæde af det, og brugt rigtigt kan det være et fint supplement. Men det er værd at stoppe op og stille spørgsmålet: hvem er det egentlig, der får mest ud af de trends, vi konstant bliver præsenteret for?
Der vil næsten altid være en bagtanke bag nye tendenser og produkter – ofte kommercielt. Hvis markedsføringen omkring fx aktivitetslegetøj kan få dig til at føle dig som en dårlig hundeejer, hvis du ikke ejer netop dette legetøj, så har folkene bag markedsføringen gjort deres arbejde rigtig godt. Det betyder ikke, at legetøjet er nødvendigt for din hunds trivsel. Det betyder blot, at vi som hundeejere skal blive bedre til at sortere i støjen og tage bevidste valg, der passer til vores hund og vores hverdag – fremfor at lade os styre af trends.
Back to the roots
Hunde har brug for naturen. De har brug for at bevæge sig. De har brug for at snuse, observere og bruge hovedet. Og de har brug for at sove og hvile. Hunde har behov, der skal dækkes, både fysiske, mentale og genetiske. Men de har ikke brug for at blive præsenteret for 117 forskellige former for stimulering hver eneste dag, for at trives.
Ofte opstår ubalancen ikke, fordi hunden mangler noget – men fordi vi som ejere kommer til at overkompensere. Vi vil så gerne gøre det rigtige, at vi ender med at fylde hverdagen med aktiviteter, opgaver og input, uden at stoppe op og spørge:
Hvad har min hund egentlig brug for? For mange hunde er svaret langt mere simpelt, end vi tror.
“Back to the roots” handler ikke om at gøre mindre, fordi man er ligeglad. Det handler om at gøre mindre, med mere bevidsthed. Om at vælge fra, så der bliver plads til det, der faktisk betyder noget.
Nogle vil nok kalde mig en oldschool hundeejer. Mine hunde har ikke aktivitetslegetøj i fancy farver. De spiser og drikker af helt almindelige skåle. Og størstedelen af deres mentale og fysiske behov bliver dækket gennem daglige gåture i naturen. Det betyder ikke, at jeg elsker dem mindre.
For mig handler det ikke om at tilbyde flest mulige former for stimulering, men om at dække deres reelle behov – og gøre det simpelt. Naturen giver dem bevægelse, ro, dufte, variation og mulighed for at være hunde. Den giver dem også pauser, hvor intet forventes af dem. Jeg træner dem for at gøre dem trygge i den verden, de lever i – og for at styrke vores samarbejde.
Ind imellem tror jeg, at vi forveksler kærlighed med kompleksitet. Som om det at være en god hundeejer kræver konstant aktivering, nyt udstyr og nye metoder. Men måske handler det i virkeligheden mere om at turde skrue ned. Om at vælge det fra, der skaber støj – både for hunden og for os selv.
Hvis jeg skal være den bedste hundeejer for mine hunde, betyder det at jeg vælger det, der giver dem balance – ikke det der ser mest rigtigt ud udefra. Og for os betyder det et liv, der er simpelt, forudsigeligt og rodfæstet i det, hunde altid har haft brug for.
Nogle gange er det mest omsorgsfulde valg ikke at gøre mere, men at gøre mindre, med større bevidsthed. Keep it simple.