- blog post -
perfektion
Perfektion eller udvikling?
Vi kender det nok alle sammen.
Vi møder op til hundetræning med en plan, et mål og en forventning om at få tingene til at virke. Men hvad sker der, når vi bliver så fokuseret på resultatet, at vi glemmer alt det, der sker imellem start og mål?
Dette blogindlæg handler om balancen mellem ambition og accept. Om de forventninger, vi stiller til vores hunde, og til os selv. Om hvordan vi nogle gange må give slip på perfektion, for at finde glæden ved udviklingen.
Fokus på fejl
Noget jeg ofte ser, er at vi som hundeførere kan have en tendens til at fokusere alt for meget på det, der går galt. Vi bliver så optagede af fejlene og de små momenter, hvor hunden ikke lige rammer præcis det vi havde håbet på. Og så bliver det kategoriseret som en dårlig træning.
Vi glemmer ofte at glæde os over alt det, der faktisk går godt. Udviklingen, samarbejdet, energien og glæden i hunden. Jeg oplever, at mange stræber efter de perfekt udførte øvelser. Men hvis vi tænker lidt over det, så er det jo i virkeligheden dommere og dem, der har skabt de forskellige programmer, der har defineret, hvad “perfekt” betyder. De har besluttet, hvordan en øvelse skal se ud, hvornår den er korrekt, og hvornår den ikke er.
Men i bund og grund er det jo vores samarbejde og vores rejse med hunden, så burde vi så ikke selv sætte barren for, hvad “perfekt” betyder for os?
Ændring af mål
For mig handler hundetræning ikke længere om point eller præcision. Det handler om forståelse, kommunikation og følelser.
Min egen træning ændrede sig til det bedre, da jeg begyndte at sætte mål ud fra følelser, i stedet for “perfekt” udførte øvelser. Pludselig handlede det ikke længere om, at øvelserne skulle sidde fejlfrit til næste konkurrence. Det handlede om, hvordan vi havde det sammen på banen.
Jeg gik fra at tænke “jeg håber jeg kan nå at få fikset vores apportøvelse, så vi bliver klar til konkurrence” til “i dag skal vi gå på banen og have det mega fedt sammen!”. For mig var forskellen enorm, da målet blev glæde og fedt samarbejde. Hele dynamikken ændrede sig markant.
Motivation
Selvfølgelig bliver der ikke lavet mange “perfekte øvelser” alene ved at gå på banen, og have det sjovt med sin hund. Men for mig er de rigtige følelser et helt afgørende fundament for al træning. Når vi har motivationen og glæden på plads, bliver alt andet så meget lettere.
Først når dét fundament er stærkt, kan vi begynde at arbejde systematisk med øvelserne og finpudse detaljerne. Motivation og engagement fra både hund og fører er essentielt, hvis vi på sigt virkelig vil opnå resultater.
Glæden og samarbejdet skaber energi, som gør det muligt at lære mere, holde fokus og samtidig bevare lysten til at træne – og det er i min optik den type motivation, der fører til både gode øvelser og et stærkt samarbejde.
Tag ansvar
En tendens, jeg ofte ser hos hundeførere, er at vi lader det være op til dommeren eller instruktøren, om vores træning var “god nok”. Vi stiller os selv i en situation, hvor vi har brug for andres validering, før vi kan beslutte, om vi har gjort det godt. Det kan være en farlig tendens, for i bund og grund er det os selv der skal kunne tage ansvar for denne vurdering.
Jeg kan give et eksempel fra mit eget liv: Jeg red engang en fejl bane og blev diskvalificeret på min hest. Resultatmæssigt gik det ikke godt, men følelsesmæssigt var vores præstation en af de bedste nogensinde. Alt fungerede! Samarbejdet, rytmen, fokus og alt derimellem. Samtidig med, at vi røg nederst på resultatlisten. Folk sagde “ej hvor ærgerligt!” – “op på hesten igen” og gav alt i alt udtryk for, at jeg havde fejlet.
I sådan et tilfælde er det op til os selv, hvor vi vælger at fokusere. Vi kan lade os definere af fejlene og pointene, eller vi kan værdsætte processen og klappe os selv op skulderen, når tingene rent faktisk virker.
Processen
Når vi stræber efter perfektion, har vi også en tendens til konstant at kigge efter “huller i osten” – alt det der ikke fungerer, og alt det vi kunne have gjort bedre.
Det er selvfølgelig ikke forkert at være opmærksom på, hvor vi skal sætte ind for at forbedre tingene. Men det bliver problematisk, hvis det bliver vores eneste fokus. Hvis vi kun ser fejlene, risikerer vi at miste glæden og motivationen der gør, at både vi og hunden lærer og udvikler os.
Jeg tror, at det i høj grad handler om at lære os selv at være tilpas i processen. At acceptere, at der vil være små skævheder og bump på vejen, men at vi stadig kan nyde rejsen og mærke fremskridtene – også de helt små. Når vi finder den balance, bliver det muligt både at forbedre os og samtidig bevare en ro i os selv.
Sammenligning
Vi er for gode til, at sammenligne os selv med andre. På sociale medier bliver vi bombarderet med billeder og videoer af fascinerende resultater: toptrænede hunde og imponerende præstationer. Perfekthedskulturen gør os fokuserede på mangler og fejl, frem for fremskridt. Vi skal blive bedre til at fokusere på os selv, vores hunde og vores egen udvikling.
Problemet er ikke, at vi ønsker at udvikle os eller lære nye ting – det er sundt at have ambitioner. Problemet opstår, når perfektionen bliver målet i sig selv, og vi mister forbindelsen til processen og de små sejre undervejs.
Personligt har jeg oplevet at det bedste træningsmiljø opstår, når vi giver os selv lov til at være uperfekte. Når vi tillader fejl og små skævheder i træningen. Her opstår plads til kreativitet og læring.
Hvorfor træner vi?
Det er faktisk en god idé at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor træner jeg hund?
Vi har valgt at arbejde med et dyr, som vi ikke engang taler samme sprog som. Alligevel forventer vi, at vores hunde skal forstå os, og præstere på vores præmisser. At træne hund handler ikke kun om at få øvelser til at “virke” eller score point til konkurrencer. Det handler i høj grad, om at skabe en stærk relation. Når vi træner, lærer vi at forstå hinandens signaler og tilpasse vores kommunikation. Vi skaber en fælles rytme. Det er i dén relation, magien sker...
Målsætninger
Vi er generelt rigtig gode til at sætte slutmål. “Mit mål er at komme til danmarksmesterskab” eller “mit mål er at få x antal point til næste konkurrence”. Men der er langt færre, der sætter mål for selve processen, altså for hvordan vi ønsker at have det undervejs, samt hvilke principper og værdier, vi ønsker at holde fast i.
Når målsætningen kun ligger på slutresultatet, kan det føre til uhensigtsmæssige beslutninger. Vi flytter vores grænser, presser både os selv og hunden, og handler måske på måder, der strider mod vores værdier – alt for at nå destinationen.
Hvis vi derimod huskede at sætte mål for processen, ville det være nemmere at være tro mod os selv og vores hunde.
Mål for processen handler altså ikke om at ignorere ambitioner – tværtimod. Det handler om at bygge et fundament, hvor slutmålet kan nås på en måde, der er bæredygtig for vores relation til vores hund, og som går hånd i hånd med vores værdier. Når processen har klare mål, bliver træning både mere meningsfuld og mere tilfredsstillende, uanset om vi når slutmålet eller ej. Og i bund og grund er det da sjovere, at nå mange mål end bare ét enkelt.
Mærk efter
Det er sundt en gang imellem at stoppe op og analysere sin egen tilgang til træningen. Glæder du dig til at træne? Føles samarbejdet med din hund let og sjovt? Eller er det blevet en pligt – noget, du “skal” for at nå et bestemt mål?
Hundetræning skal være noget, vi ser frem til. Det skal give energi, glæde og nysgerrighed – både for os og for hunden. Selvfølgelig vil der være dage, hvor tingene ikke går som planlagt, og det er helt okay. Fejl og udfordringer er en naturlig del af enhver udviklingsproces.
Men hvis du opdager, at du ofte går fra træning med frustration, eller at glæden ved samarbejdet er blevet væk i jagten på resultater, så er det måske et tegn på, at noget skal justeres. Det kan være dine mål, din tilgang, dine forventninger eller måske noget helt andet.
Når vi tør stoppe op og justere kursen, giver vi os selv og vores hund den bedste forudsætning for at finde glæden igen. For i sidste ende er det – i min optik – ikke resultaterne, der skal holde os i gang – det er glæden ved at udvikle sig sammen med sin hund.