- blog post -
sikkerhed
Sikkerhed over trivsel?
Vi lever i en tid, hvor vi ved mere om hunde end nogensinde før.
Vi har adgang til forskning, fagpersoner og tusindvis af artikler, videoer og opslag om alt fra fodring og træning til legetøj, sygdomme og sikkerhed. Det er en kæmpe fordel – men samtidig bliver vi også konstant mindet om alt det, der kan gå galt.
Og nogle gange begynder frygten for risiko at fylde mere end ønsket om at give vores hunde et godt liv.
Tyggeben, pinde, bolde, svømning, råfodring, menneskemad og ujævnt terræn. Næsten uanset hvilket emne vi tager fat på, findes der historier og dokumentation for, at det kan være forbundet med en risiko.
Men betyder det automatisk, at vi bør undgå det? Jeg tror personligt ikke, der findes et liv uden risiko – heller ikke for vores hunde.
Spørgsmålet er derfor ikke, om en aktivitet indebærer en risiko – men om risikoen står mål med den værdi, aktiviteten tilfører hundens liv?
Forskel på hunde
Noget af det vigtigste, vi kan gøre som hundeejere, er at lære vores egen hund at kende. Den samme aktivitet kan være et fantastisk valg for én hund og et dårligt valg for en anden.
Mine egne hunde er et godt eksempel. Den ene kan sagtens løbe efter en bold uden at miste kontrollen. Den anden kaster sig afsted med så stor intensitet, at risikoen for en skade bliver unødvendigt høj.
Derfor træffer jeg forskellige valg for dem. Det samme gælder tyggeben. Den ene nyder dem og er aldrig kommet til skade – den anden forsøger at indhalere dem.
Løsningen er ikke nødvendigvis at forbyde tyggeben, men at finde et alternativ der passer til de hunde jeg står med.
Ansvar handler ikke om at følge de samme regler for alle. Ansvar handler i bund og grund mere om at forstå individet.
Risiko kan ikke fjernes
Jeg tror ikke på, at vi kan beskytte vores hunde mod alting – og jeg er heller ikke sikker på, at vi bør forsøge.
Min ene hund elsker at svømme, og der er risiko forbundet med svømning. Water-tail, forgiftninger, strøm mv, så den nemmeste løsning ville være at holde ham væk fra vandet – men det ville samtidig betyde at jeg fjernede en af de ting, der giver ham allermest livsglæde.
I stedet vælger jeg at reducere risikoen ved at vælge steder, hvor forholdene er gode – og så sætter jeg mig ind i hvad jeg skal gøre, hvis uheldet er ude. For mig er det en langt mere meningsfuld tilgang end helt at fjerne oplevelsen.
Frygt begrænser mere end risiko
Som hundeejere ønsker vi naturligvis at passe på vores hunde – det er et udtryk for omsorg. Men nogle gange kan ønsket om at beskytte ende med at begrænse.
Når frygten for hvad der kan ske begynder at styre alle vores valg, risikerer vi at tage oplevelser fra vores hunde, som måske netop er med til at gøre deres liv rigt.
Et liv uden risiko er ikke nødvendigvis et liv med høj livskvalitet, og for mig handler det om balance.
Jeg forsøger ikke at ignorere risiko, og jeg forsøger heller ikke at fjerne den. Jeg forsøger at træffe bevidste valg, og jeg forsøger at vælge de løsninger der giver mest mening for den enkelte hund.
Mit mål er overordnet at reducere unødvendige risici, uden samtidig at fjerne de oplevelser der giver glæde, udvikling og livskvalitet.
Robusthed
Jeg tror ikke på, at et liv i “bobleplast” skaber robusthed og styrke.
Det betyder ikke, at vi skal udsætte vores hunde for unødvendige risici, men det betyder at vi nogle gange må acceptere, at det at leve også indebærer en vis usikkerhed.
Måske handler det ikke om, hvordan vi kan fjerne al risiko. Måske handler det om hvordan vi kan skabe et liv, hvor sikkerhed og trivsel går hånd i hånd.
Måske skal vi turde acceptere, at et godt liv aldrig bliver helt risikofrit. Vi skylder ikke vores hunde et liv uden risiko – vi skylder dem et liv med værdi.
Dette indlæg er ikke en opfordring til at ignorere sikkerhed eller tage unødige chancer. Det handler om at finde balancen mellem at passe på vores hunde og samtidig give dem et liv, der er værd at leve.